oksekød fra jersey-ungtyre

Ungtyren
- Den Glade Kalv

Ungtyren er en drøm om en værdigt og naturligt liv for nogle af alle de jerseytyrekalve, der pt. aflives kort efter fødslen. Ungtyrens koncept er således din mulighed for at spise godt kød med god samvittighed.
HVEM?

Ungtyren er bæredygtig nicheproduktion af kvalitetskød, og kvinden bag projektet er en ildsjæl af en ung landmand fra Sønderjylland. Selma A. Jensen er faglært med speciale i kvæg, og har siden læst videre til agrarøkonom fra Gråsten landbrugsskole. Selma rykkede sin jyske tilværelse op med rode i slutningen af 2017 og flyttede til København i et forsøg på at nå et skridt tættere på drømmen.

Drømmen om en værdig tilværelse i ét med naturen for nogle af de mange jerseytyrekalve, der aflives kort efter fødslen.

Selma valgte at tage skridtet fuldt ud og har indflettet sine andre store passioner i drømmen. Derfor bruges både hest og hund til arbejdet med kreaturerne, hvilket gør det både mere effektivt og mere fornøjeligt. Dyrene nyder at have et job og drømmen om bæredygtighed og dyrevelfærd kan derfor realiseres i harmoni med naturen og helt uden mekaniske alternativer.

For Selma er det lykken at ride ud en sensommeraften i solnedgangen med hunden ved sin side og se, at alle dyr har det godt og trives i deres lille naturparadis.

selma a jensen faglært landmand jerseykalv dyrevelfærd
HVAD?

Ungtyrens mål er at levere kvalitetskød fra dyr, der har levet et godt liv. Dyr, der ellers ville være blevet aflivet. Kødet stammer nemlig fra jerseytyrekalve, der er blevet til overs i mælkeproduktionen, og derfor aflives kort efter fødslen. På denne måde får de et fantastisk liv, og ikke mindst et værdigt formål, hvor dyrevelfærd, etik og miljø er nøgleord fra start til slut. 

Kalvene opkøbes hos lokale landmænd, når de er gamle nok, og bor derefter sammen i tætte flokke, hvor de får venner for livet. Om vinteren bor kalvene sammen i store dybstrøelsesbokse, hvor de fodres naturligt – med ikke bare danske – men også lokalt producerede råvarer.

Med foråret og sommeren kommer kalvenes luksustilværelse. Her får de lov at vise sig som de eminente naturplejere, de faktisk er,

Det er et fantastisk liv for tyrene, som for det første får lov at gå og nyde en naturlig tilværelse vi alle kan glæde os over, med rigelig motion og en god varieret kost. Samtidigt er det den mest skånsomme og miljøvenlige måde, hvorpå man kan få plejet naturen.

Når kalvene ikke længere er kalve, men store ungtyre, og har haft et godt liv, aflives de enten ude på marken, hvor de går på græs, eller hjemme i stalden (afhængigt af årstiden). På den måde oplever de aldrig transport til slagteriet eller stress af nogen som helst art. Det sikrer, at man ikke ser skyggen af “kødtræthed”, når man køber kød fra Ungtyren. Og så er det god dyrevelfærd!

ungyren den glade kalv selma gribskov spisekammer oksekød jerserkalve
Selma med sine glade kalve i Gribskovs herlige natur

Jerseyracen er oprindeligt en malkekvægsrace. På trods af, at den er mindre, og ikke kan levere helt samme mængde mælk som sine sortbrogede kusiner, kan den stadig måle sig. Det skyldes, at den har en særdeles god sundhed, et generelt godt temperament, og at den leverer en højere fedtprocent i mælken.

Desværre er den mindre i størrelsen og vokser langsommere på trods af, at den æder næsten samme mængde som andre kvægracer. Den langsommere tilvækst er skyld i, at den stort set er blevet opgivet som konventionel slagtekalv. Det er etisk et kæmpe dilemma, men også et stort spild. Den langsomme tilvækst er nemlig også er det, der gør kødet helt ekstraordinært godt.

Drømmen og målet er, at producere Danmarks mest CO2-venlige oksekød uden at gå på kompromis med hverken dyrevelfærd eller kødkvalitet.

HVOR?

ADRESSE
Fredede naturarealer i Gribskov og omegn
Besøg efter aftale.

TELEFON
Mobil:
22 12 83 16

MAIL
kontakt@ungtyren.dk

BESØG UNGTYRENS

GRIBSKOV SPISEKAMMER

HVEM ER VI?

Forening med fokus på udvikling, produktion og afsætning af lokalt producerede fødevarer i Gribskov kommune.

FØLG MED

Gribskov Spisekammer er på Facebook. Her poster vi lejlighedsvist om medlemmerne, nyheder og arrangementer.